Total Pageviews

Monday, August 31, 2009

Lynkineser

Ja den lynkineser var da noget af en fuser, for pokker da, det gjorde mere ondt end før. sportstapen blev hevet af i et snuptag......men for fanden, jeg har ondt i min hæl, og det føles som det aldrig stopper. Jeg skal være klar om en måned. skal til Israel , kun Charmetrolden og mig og jeg glæder mig, men vil da gerne kunne gå lidt, er der nogle der kender en mirakelkur for sindsygt ondt i hælen????

Tuesday, August 25, 2009

flinkonella, snart kineser

Ja jeg er godt på vej til at blive kineser, ikke på den smukke skævøjede facon, men på den knapt så charmerende indsnørrede facon, det vil sige at mine fødder er snørret ind, måske ender jeg med en smuk lille str.36???? i stedet for den lidet flatterende str. 39. Godt nok var det ikke det der var hensigten, men midlet helliger målet (håber jeg). Efter flere måneder med rigtig ondt i mine hæle ( arbejder jo i sundhedssystemet) og mit firma hvor jeg sælger indisk tøj, var mine fødder så ømme, at jeg ikke kunne holde til mere, min foddame mener at jeg har en form for seneskedehindebetændelse i fødderne og har nu prøvet at vikle dem ind i sportstape.....for pokker da, ved ikke hvad jeg ligner: mumie? trafikuheld? bandagistforsøgskanin? ved det ikke men håber altså det kan hjælpe, alternativet var 3 mdrs sygemelding og absolut ro....NOPE jeg gør det ikke, så hellere indsnørret kineserwannabe;-)

Thursday, June 25, 2009

Så kom han.....................

Yes jeg er blevet mormor til en dejlig lille dreng, 3035 gram og 51 lang, hold da op som han er lækker! nu skal vi bare have bakset barnevogn ned fra 4. sal og så skal den stolte mor (og ligeså mormor) ud og husere, vi skal ud og gøre københavn usikker. Så hvis I ser to frådende kvinder med en barnevogn og hører ord som. smuk ,lækker kvik etc så det os.......jeg er smuttet!

Wednesday, May 20, 2009

Flinkonella på piller

Hold da op som jeg er gået i strikkemood, det er sådan noget der sker når man skal være mormor........ Hørte i det???? Håber altså bare jeg er bedre til at være mormor end til at strikke......Har lige pillet op for 8. gang....

Monday, March 30, 2009

Lykken er........

Lykken er at sove til middag med min elskede en mandag formiddag......

Tuesday, March 17, 2009

sol over land og by

Solen skinner så dejligt, at man ikke kan undgå at komme i et decideret dejligt sommerhumør, kan mærke det begynder at trække udad i mundvigene og har bare lyst til at smile, nu,, nu, nu ryger sokkerne af for sidste gang og de bare tæer findes frem.mangler bare lige de indledene øvelser: dvs. lakering af tånegle, hårfjerning etc. Eneboerben er altså ikke særligt kønne!!!! vil hoppe ud i det gode vejr med lille sorte.

Sunday, March 15, 2009

1234...........

Hold da op, tæller endnu 27 28 29......... har fået tilsendt alt tøjet fra indien 7500 stykker lækker kluns skulle tælles sorteres og pakkes, jeg tæller stadig 65 66 67.... den ene mere farverrig og strålende end den anden, det er da til at blive helt glad i låget af....alle de farver duften af Indien og duften af forårets snarlige komme ind gennem vinduet....ah lever lige i mine sansers vold 15 minutter endnu inden jeg forlader reden og tager på job. åh hvor kom jeg til 419 420 421.........Hav en god søndag

Thursday, February 05, 2009

politisk korrekt???

Hov hvad er nu det, tror jeg bor et politisk ukorrekt sted, eller måske er det nærmere "politis" korrekt. Jeg bor skråt over for Perlestikkervej....... Er det ikke at opfordre til noget grumt, hvor henvender man sig? Nordbest skal da ikke have sådan et ry, Flinkonella nu med kæmpe dilemma.